Udfold dine kreative evner inden for keramik
Åbent værksted hos Kreativ Keramik
Åbent værksted henvender sig til dig der gerne vil arbejde videre på egen hånd med de teknikker du har tilegnet dig på et af kurserne du har taget på Kreativ Keramik. Du kan også have arbejdet med keramik for mange år siden og gerne vil tage det op igen. Første gang du kommer vil du blive introduceret til hvor du finder diverse materialerne i værkstedet. Hvis du gerne vil bruge drejebænken, kræver det at du tidligere har drejet. Det er muligt at få forglødet og glaseret i værkstedets ovn, skriv en mail for flere oplysninger.
Du køber ler i værkstedet det koster 100 kr/kg ler inkl. glasur og brænding, du kan bruge de redskaber der er i værkstedet. Du må gerne medbringe din egen glasur og dine egne redskaber hvis du vil det. Du betaler for 4 måneder af gange (100,- pr. gang) du kommer i værkstedet.
Kreativ Keramik er ikke gearet til massefremstilling til videresalg og heller ikke gearet til at brænde ting, der fremstilles hjemme. Det er dog tilladt at færdiggøre igangværende ting derhjemme.
Der er mulighed for at lave kaffe og the og der er gratis parkering.
Skriv en mail så får vi en snak om hvornår du kan blive introduceret til værkstedet og hvilke dage du kan komme.