Raku Kursus

Udfold dine kreative evner inden for keramik

Raku og modellerings kursus

Kom på Raku kursus ved Kreativ Keramik ved Tilst nær Århus. Raku brænding er råt, smukt, vildt og uforudsigeligt. Kurset holdes over to gange. Den første gang formgiver du dine ting og den anden gang glaserer og rakubrænder vi tingene.

Sted:

Kreativ Keramiks hyggelige værksted beliggende i naturskønne omgivelser, hvor du kan finde inspiration fra naturen omkring dig.

Holdstørrelse:

For at sikre en god oplevelse og individuel opmærksomhed er holdet begrænset til 5 deltagere.

Kursusdetaljer:

Kom på Raku kursus ved Kreativ Keramik ved Tilst nær Århus.

Den første gang former vi forskellige ting i ler. Du kan finde inspiration i værkstedet til dit arbejde eller komme med ideer selv. Vi hverken drejer eller laver pladeteknik, men hvis du selv er bekendt med disse teknikker er du velkommen til at arbejde med dem. Du vil selvfølgelig bliver guidet undervejs i processen.
Den anden mødegang er alle dine emner blevet forglødet og er klar til glasur. I får vejledning i de forskellige glasurer vi arbejder med, så du kan vælge den rigtige glasur til dine emner.
Vi raku brænder løbende jeres ting undervejs som dagen går. Når vi er færdige med at raku brænde og keramikken er skrubbet ren, er det klar til at komme med dig hjem. Ingen erfaring behøves for at deltage på kurset.

Hvis du har arbejdet med rakubrænding før er du velkommen til at deltage i anden del af kurset hvor vi kun rakubrænder. Du skal dog have glaseret dine ting minimum dagen før da de er godt tørre når vi skal igang med brændingen.

Der vil være pauser begge dage hvor det vil være muligt at nyde en kop kaffe eller the. Husk  at medbringe frokost til anden dagen da det godt kan være lidt uforudsigelig hvor lang tid det tager.

Mål for kurset:

Raku er en gammel japansk brændingsteknik og betyder rendyrket nydelse. Dine forglødede emner bliver brændt i en raku ovn, du er med til at tage dem rødglødende ud af ovnen og over i en beholder, hvor brændbart materiale hjælper med reduktionen.

Hvad skal du medbringe:

Tøj, der tåler at blive beskidt og lugte af røg. Maske, da der opstår meget  røg i reduktionstiden. Din fantasi og åbenhed for at udforske dine kunstneriske muligheder.

Pris og tilmelding:

Hvis du deltager i begge dage koster kurset koster 700,- I dette er der et 1/2kg ler, brænding, glasering og instruktion. Der kan tilkøbes ekstra ler på kurset. Kurset afholdes ved minimum 4 tilmeldte.

Hvis du kun deltager i selvebrændingen koster kurset 300,-

Jeg glæder mig til at se hvad du får lavet og ikke mindst at se de fine resultater når vi rakubrænder dem. Når dine brændte emner er afkølet og rengjorte er de klar til at tage med hjem.

Vælg dato og anmod her

(+45) 31 38 47 57
trine@kreativkeramik.dk
Yderupvej 21, 8381 Tilst