Udfold dine kreative evner inden for keramik
Sommer keramik skole hos Kreativ Keramik
Sommer keramik skole for børn i alderen 8-12 år
I sommerferien tilbyder Kreativ Keramik en spændende keramik skole for børn i alderen 8-12 år. Kurset forløber over tre dage, hvor der er masser af tid til at eksperimentere og lege med ler. Her får børnene mulighed for at udfolde deres kreative evner og arbejde med forskellige teknikker i et inspirerende og lærerigt miljø tæt på naturen.
Sted:
Kreativ Keramiks hyggelige værksted beliggende i naturskønne omgivelser, hvor du kan finde inspiration fra naturen omkring dig.
Holdstørrelse:
For at sikre en personlig oplevelse og individuel opmærksomhed er der to undervisere på holdet og holdet er begrænset til max 8 deltagere.
Kursusdetaljer:
Kurset forløber over den 7, 8 og 9. juli fra kl. 10 – 14. Der er indlagt frokostpause kl. 12, hvor børnene samles til en fælles frokost med medbragt madpakke. Dagene vil forløbe sig således:
Dag 1:
På første dag introducerer vi børnene til grundlæggende teknikker som formning og modellering af ler. Børnene kommer til at arbejde med et relief som er inspireret af naturen omkring os, samt lave skåle eller fade udformet af blade som de selv har været med til at indsamle.
Dag 2:
På anden dag fortsætter vi på vores projekter med modellering. Børnene vil denne dag få mulighed for at prøve at dreje, hvis de har lyst. Vi drejer en ad gangen, så der er tid til individuel vejledning og støtte til hver deltager.
Dag 3:
På den sidste dag samler vi trådene og afslutter vores projekter. Børnene får tid til at færdiggøre og dekorere deres kreationer, med begitning (lerfarve). Keramikken kan senere hentes når de er blevet brændt og står som færdige værker.
Mål for kurset:
Formålet med keramik skolen er at give børnene en sjov og lærerig oplevelse, hvor de får mulighed for at udfolde deres kreativitet og blive introduceret til nogle grundlæggende keramikteknikker. Børnene vil blive undervist i at forme, modeller og dreje. Man kan møde andre børn i samme aldersgruppe og hygge sig med i sommerferien.
Hvad skal du medbringe:
Tøj der tåler lidt snavs, samt forklæde. Madpakke og drikkedunk til alle tre dage. Din fantasi og åbenhed for at udforske de kunstneriske muligheder og møde nye venner.
Hvis du har nogle flotte blade eller muslinger som du har lyst til at tage aftryk af må disse gerne medbringes.
Pris og tilmelding:
Keramik skolen koster 1995 kr. med i prisen er alle materialer, 12 timers undervisning samt to brændinger inkluderet.
Vi glæder os til nogle hyggelige dage sammen med jer og ikke mindst at se hvad I får lavet.
Se datoer og tilmeld dig her
M | T | O | T | F | L | S | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
14 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | |
15 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
16 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 |
17 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 |
18 | 28 | 29 | 30 |