Sommerkursus ved Kreativ Keramik

Udfold dine kreative evner inden for keramik

Sommerkursus Kreativ Keramik

På dette sommerkursus vil du blive introduceret til lerets forunderlige verden. Du har hele to dage til at kreere nogle spændende ting i keramik og den følgende uge et par timer til at glasere dine emner.

Tidspunkt:

Uge 27 produktion

mandag d.1 juli kl.9-13 og onsdag d.3 juli kl.9-13

Tirsdag d.2 juli kl.9-13 og torsdag d.4 juli kl.9-13

Uge 28 glasering

mandag d.8 juli kl.9-11

tirsdag d.9 juli kl.9-11

Sted:

Kreativ Keramiks hyggelige værksted beliggende i naturskønne omgivelser, hvor du kan finde inspiration fra naturen omkring dig. Gratis parkering.

Holdstørrelse:

For at sikre en personlig oplevelse og individuel opmærksomhed er holdet begrænset til maksimalt 8 deltagere.

Kursusdetaljer:

Kurset afholdes i uge 27 samt mandag eller tirsdag i uge 28 hvor vi glasere. Uanset om du er nybegynder eller mere erfaren, tilpasses undervisningen til dit niveau. Du vil blive guide dig gennem processen trin for trin, fra du får leret i hånden til at forme og dekorere dine værker. Du lærer forskellige teknikker som kvæstning, pladeteknik, pølseteknik og hvis du gerne vil kan jeg introducere dig til drejning.

Der vil være forskellige modeller som du kan lade dig inspirere af og tilføre dem dit eget personlige design. Der vil også være fokus på dekorering og glasering af dine emner. Der er kaffe og the på kanden, og der er indlagt en pause hvor det er muligt at nyde lidt din medbragte mad.

Mål for kurset:

At introducere dig til grundlæggende teknikker inden for keramik. At skabe en afslappende og inspirerende atmosfære, hvor du kan udforske din kreativitet. At hjælpe dig med at skabe unikke keramiske værker, som du kan tage med hjem og være stolt af.

Hvad skal du medbringe:

Tøj, der tåler lidt snavs, det er muligt at låne forklæde i værkstedet. – Din fantasi og åbenhed for at udforske de kunstneriske muligheder.

Pris og tilmelding:

Kurset koster 1450- DKK for de 10 timer, med i priser er 1/2kg ler, brænding, glasering, instruktion samt kaffe og the. Der kan tilkøbes ekstra ler på kurset. Tilmelding foregår via mail. Kurset afholdes ved minimum 4 tilmeldte.

Jeg glæder mig til at se hvilke værker som du får lavet i løbet af de to dage.

(+45) 31 38 47 57
trine@kreativkeramik.dk
Yderupvej 21, 8381 Tilst